Totalentrepriser
Vores opgave er at sørge for, at du får en god byggeproces med masser af service, og ikke mindst et rigtig godt resultat i sidste ende.
Har du et byggeri, der omfatter mange forskellige håndværkere? Så har du brug for en dygtig partner, der kan samle trådene og skabe helhed ud af de mange enkeltopgaver.
Murermester Jeppe Nørgaard ApS har erfaringen og kompetencerne til at påtage sig totalentreprisen. Vi sørger for at sammensætte et godt hold af håndværkere og indhenter tilbud i overensstemmelse med dine ønsker og krav. Så behøver du kun at tale med én.
Når du har accepteret tilbuddet, styrer vi projektet godt i havn. Vi koordinerer indsatsen, så projektet skrider godt og sikkert frem uden forsinkelser og forstyrrelser. Du bliver naturligvis inddraget i byggeriet i det omfang, du ønsker det. Nogle kunder vil gerne følge byggeprocessen tæt og i alle detaljer, mens andre hellere vil overlade detaljerne til fagfolk og bare følge med fra sidelinjen. Sådan er vi forskellige, og det skal der være plads til.
Udover koordineringen med håndværkerne og kommunikationen med dig, så står vi naturligvis for alt murerarbejde i forbindelse med dit byggeri.
Totalentrepriser i Østjylland!
Kontakt os med din opgave. Så ser vi på, hvad vi kan gøre for dig!
